22 februar 2008

Omsorg

Det er rørende, så mange mennesker der tænker på os lige nu. Vi har fået så mange søde tanker på mail, telefon, brev og sms. Og så har nogle endda også sendt os tanker i form af blomster. At folk tænker på en og giver udtryk for det, betyder virkelig meget. Den slags ved man jo godt, men at have mærket det på min egen krop, både i denne situation, og i efteråret, da Thomas' far døde, har lært mig, hvor meget det betyder for dem, der står i situationen, at man viser omsorg og gør det på en måde, de berørte kan forholde sig til.

Netop nu stod der udenfor hoveddøren en buket tulipaner i alle regnbuens farver pakket ind i rødt papir fra mit arbejde. Sjældent har jeg fået så smukke tulipaner.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Dejligt at så mange tænker på jer og gør jer opmærksomme på det.
Knus
A-T