Idag er en lidt mærkelig dag. Idag skulle vi have været til nakkefoldsscanning og se vores lille levende barn.
Istedet var vi igår til kontrol for, om min livmoder var helt tømt efter den medicinske abort i sidste uge.
Mit håb var, at kroppen havde afstødt det hele, så vi var ovre dette bjerg nu. Men selvfølgelig havde livmoderen ikke tømt sig helt, og jeg måtte have en lille pose med stikpiller samt smerte-stillende med hjem igen. I sig selv var jeg rimeligt afklaret med det, men nu lurer usikkerheden stadig om en evt. udskrabning, hvis disse piller heller ikke kan tage det hele. Fredag i næste uge (d. 29/2 - dagen før min fødselsdag) skal vi til kontrol igen. Da skal jeg møde fastende, for er livmoderen stadig ikke tømt, skal jeg højst sandsynligt på operationsbordet samme dag. Det kunne lige være mit held, kunne det. Vi håber, det ikke bliver nødvendigt, men tror ikke på noget.
Jeg tænker på, hvor paradoksalt det er, at jeg ikke kunne få lov at beholde mit barn, men jeg kan heller ikke få lov at komme af med det.
***
I onsdags var jeg hos en psykolog. I den kommune jeg er ansat, har man en aftale med Falck, som for de ansatte i kommunen yder gratis krisehjælp i en række situationer. Egentlig var jeg lidt i tvivl om, hvordan psykologen skulle hjælpe mig, men det viste sig at være godt nok. Ikke mindst kunne hun give mig nogle retnings-linier med hjem ift. hvad det er vigtigt, jeg husker at gøre og ikke at gøre. Hun siger, jeg både er i chok, krise og sorg, og at det bla. er vigtigt, at jeg accepterer, at jeg ikke magter krav, social kontakt og nærvær. Det skal nok komme tilbage igen, jeg skal bare give mig selv tid og acceptere, at det tager den tid, det tager. Også ift. at skulle tilbage på arbejde. Hvor har jeg dårlig samvittighed over at være væk fra arbejdet så længe. Men psykologen siger, at jeg bliver syg, hvis jeg vender tilbage, før jeg er klar, og at det er vigtigt at få gennemgået dette ordentligt, så der ikke sidder ubearbejdet angst tilbage til næste graviditet.
Jeg skal mødes med psykologen igen på onsdag.
2 kommentarer:
Hvor er det godt, at der er sådan en ordning, for det lyder som om hun siger nogle gode ting til dig.
Du kan tro, at jeg tænker på dig. Jeg håber, at det går godt med de sidste piller, for jeg ønsker virkelig for jer at I kan få fred til at komme jer over det hele.
Knus
Ann-Therese
Kære Pernille!
Hvor er det dejligt at høre lidt fra dig igen, selv om jeg godt kan forstå, at du ikke har det helt store overskud ligenu.
Jeg håber virkelig for dig, at pillerne hjælper til med det sidste. Og hvor er det godt at høre at du har glæde af at gå hos psykologen.
Stort knus til dig. Pia
Send en kommentar