Scanning imorgen

Imorgen skal vi til kontrolscanning på sygehuset. IGEN. Efter to omgange med piller håber jeg virkelig ikke, jeg skal mere igennem. Er der stadig noget tilbage i livmoderen, skal jeg dog have en udskrabning - uf, bare ordet! Jeg håber sådan, at det ikke bliver nødvendigt. Min egen fornemmelse, som jeg egentlig stoler mere på nu end nogensinde før med alt hvad der er sket i dette forløb, er, at det hele er ok, og at scanningen vil vise det samme. Jeg tør dog ikke hverken håbe eller tro på noget som helst, før jeg ser det med mine egne øjne.
Jeg skal også huske at spørge, om mit hcg-tal (graviditetshormo-net) er faldet nok eller måske endda helt - jeg ved ikke, hvor hurtigt det går, før det er faldet til almindeligt niveau.

Viser scanningen, at der stadig sidder noget tilbage i livmoderen, skal jeg sandsynligvis have den udskrabning imorgen, hvis der er tid og plads til mig. Gider det bare ikke, nu må det altså godt være slut med alt det. Plus jeg er faktisk bange for det; For narkosen og de risici der følger med sådan en operation.

At der er en mulighed for, at jeg skal på operationsbordet imorgen betyder også, at jeg skal være fastende fra midnat idag. Så om lidt skal jeg have mig en bolle, lidt frugt og en god kop the. Efter kl. 6 morgen tidlig må jeg heller ikke drikke noget. Og jeg, som nemt bliver dårlig, hvis jeg ikke får min morgenmad. Nå, men sådan må det jo være. Jeg må jo bare have noget mad med i tasken, til NÅR (ikke hvis!) scanningen viser, at alt er fint.