29 december 2007

Ferie

Åh, det er skønt at have ferie. Jeg ÆLSKER det!

Ida har sovet hos sin mormor og morfar i nat. Thomas og jeg skulle nemlig ud at spise og i biografen. Som om det blev til noget! Biograferne viste kun film, vi ikke gad se, og restauranten, vi ville spise på, havde jule-lukket. Hmfr! Så spiste vi da bare et andet sted, og tog derefter hjem og så et par film. Hyggeligt var det. Og mærkeligt at Ida ikke var her.

Her til morgen har vi sovet længe. Thomas hentede morgenbrød og kom hjem med smukke roser til mig, og nu skal vi gå en tur. Jaja, vi skal hen at lure på huset igen (det er dejligt, det står tomt, så vi kan gå rundt i haven og kigge ind gennem vinduerne). Meget snart er vi nødt til at tage en beslutning, om vi vil det eller ej. Det tror vi godt, vi vil. Vi glæder os til at tale med ejendomsmægleren ("ejendomsmaleren", som Ida siger) efter nytår og til at se huset - indefra! - igen. Eneste bekymring er det andet par, der også kigger på huset. Men vi er nødt til at tage tingene, som de kommer.

Når vi har gået en tur, kører vi hen og henter Ida. Jeg savner hende og glæder mig til at se hende.

2 kommentarer:

Pia sagde ...

Kære Pernille!
Åh, hvor er det da spændende med det der huskiggeri :-)

Dejligt at I havde en hyggelig aften, selv om den ikke lige helt blev som forventet!!

Det var vel godt at få Ida hjem igen??!!

Knus fra Pia - som også snart vil ha sådan en bytur med manden :-)

Pernille sagde ...

Hej Pia - dejligt, du skriver lidt til mig - det føles så tomt herinde for tiden!

Ja, det er spændende med huset. Jeg skriver mere om det bloggen snart - der er så mange tanker. Og ja, det var DEJLIGT, at Ida hjem igen.

Knus.