Traditionen tro

Søndag, som jo var 1. søndag i advent, var vi traditionen tro til juletræstænding i vores by. Det er egentlig ikke fordi, der sker det vilde, men det er hyggeligt, fordi det er tradition, og fordi man ofte møder en masse mennesker, man kender. I år var ingen undtagelse. Derudover synes Ida også juletræet var fint (og hun var lettet over, at det enorme træ ikke væltede, ligesom i julekalenderen). Der var små spejder-nisser og byens gospelkor (hvilket min mor troede var byens postkonter, hihi), der sang. Så gode var gospelkoret nu heller ikke, men da vi spurgte Ida, om vi skulle gå hen og se efter nisser i butiksvinduerne, hvilket hører sig til ved en juletræstænding, ville barnet hellere høre gospel! Men nisser fik vi da også set, og vi havde en dejlig 1. søndag i advent, med både juletræstænding i byen samt flæskesteg hos mormor og morfar.Det var et rigtig flot og stort juletræ med både masser af lys og en oplyst stjerne. Her sidder Ida hos mormor og beundrer træet i mørkningen.