Her sidder jeg. Ida er i børnehave idag, trods det er onsdag. Men idag skulle der danses om juletræ i børnehaven, og selveste juilemanden ville komme på besøg. Så selvfølgelig skulle Ida have det med. Til gengæld holder hun så fri på fredag sammen med Thomas.
Efter jeg afleverede Ida i børnehaven, cyklede jeg i byen. Jeg kom hjem derfra med friske kinder og posen fuld. Jeg fik købt de sidste 3 gaver, hvilket var nemt og hurtigt klaret. Derudover blev der også oset en smule til mig selv, dog ikke købt noget. Men en god tur var det, men ro og juleglæde i sjælen.
Nu har jeg ryddet op, med Mariah Careys julealbum som soundtrack, og spist en varm sandwich med skinke, ost og tomater. Om lidt vil jeg hente prinsessen, og snart kommer Thomas hjem efter en døgnvagt. Vi er flere, der glæder os til at se ham.
Og så er der kun 2 arbejdsdage til juleferie. Kan næsten ikke vente...
2 kommentarer:
Jeg kunne lytte til det Mariah album hele dagen, men 'desværre' er Jussi hjemme. Og han deler ikke min begejstring ;o)
Dejligt at du fik ordnet de sidste gaver. Jeg har lige sendt julekort - på et hængende hår, kan man vist sige...
Knus
A-T
Aj, tænk du også kan lide Mariah! Troede bare jeg var den eneste - for jeg er sådan en frygtelig pop-tøs. :o)
Knus,
Pernille.
Send en kommentar