Ok spiseaften

Vel hjemvendt fra udendørs spiseaften i børnehaven må jeg konstatere, at det var helt ok trods mine lunkne forventninger. Der var en velvoksen grill i gang, og selvom det var meget mørkt og folk var så indpakkede i varmt tøj, at man ikke kunne kende den ene fra den anden, var det alligevel hyggeligt. Ida og jeg kom til at sidde med vores naboer, så snakken gik let - den slags holder jeg ellers ikke så meget af, så det var en lettelse at sidde med nogen, jeg kender godt.

Ida syntes tydeligvis, det var dejligt at være med til spiseaften. Efter et let aftenmåltid (Ida spiste nemlig kun fetaen i pastasalaten - og intet andet)......gik hun nemlig på eget initiativ og på egen hånd på den mørke legeplads - to ting, der ellers nemt kan holde hende tilbage: Mørke samt selv at skulle. Men hun knoklede rundt på den helt mørke legeplads, kravlede op på jordbunker og rutchede på maven ned, gik i legehusene og snakkede med nogle andre børn. Det var store sager! Og da det det blev tid til at gå hjem, kunne jeg ikke finde hende, fordi hun var omkring at lege. Det var så god en oplevelse at se hende sådan.