18 oktober 2007

Imorgen er der fødselsdag!

Nu er der bagt figen-boller til børnehaven, hvor vi skal hen imorgen formiddag. Fadene til frugten og bollerne er stillet klar, sammen med flag og sugerør. Der skal festes i børnehaven!

Vi har støvsuget og vasket gulv, støvet af og ordnet badeværelset. Ordnet det, der kan ordnes på forhånd, til salaten, vi skal have til aftensmaden imorgen. Vi skal nemlig have gæster til kaffe samt aftensmad imorgen.

Vi har flyttet borde, vasket sølv-kagegaflerne fra Thomas' far og pakket gaver ind. Der er sat flag op i hele huset og dækket op til morgenbord med fødselsdagstog, flag og prinsesseservietter. Jeg ved ikke helt, hvem der glæder sig mest til imorgen; Ida eller jeg. Ida har glædet sig længe til sin fødselsdag, men har nok lidt svært ved at forstå, det er imorgen. Jeg derimod, jeg glæder mig bare. Glæder mig til at fejre hende og til at opleve fødselsdagen gennem hendes øjne.

Jeg synes, det er dejligt at skabe traditioner for, hvordan vi fejrer fødselsdag herhjemme, og nu begynder Ida at være så stor, at hun forstår det. Jeg håber, hun en dag, som jeg, vil huske sin barndoms fødselsdage hjemme hos far og mor med varme og glæde i hjertet.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

I forstår da virkelig også at gøre det til en festdag. Jeg kan da blive helt flov over, at jeg ikke pynter så meget, men så må man huske på, at vi jo bare er forskellige. I hvert fald bliver det da en skøn dag for Ida i dag.
Og et stort tillykke til jer med hendes 3 års dag.
Fødselsdagsknus
Ann-Therese

Marianne sagde ...

Det ser da bare hyggeligt ud.

Et stort tillykke med Ida.

Kh Marianne

Pia Maria sagde ...

Tillykke med dagen!!! Håber I rigtig vil nyde det!!! Mange glade hilsner Pia

Pia sagde ...

Til lykke med Ida! jeg håber hun får en dejlig dag!!
Knus fra Pia i det midtjyske