06 oktober 2007

Fødselsdags-ønsker

Nu er det oktober, og snart er det jo så Idas fødselsdag. 3 år bliver hun!

"Det ønsker jeg mig til min fødselsdag" siger Ida tit. Og selvfølgelig har hun en ønskelseddel:

Cykel med støttehjul (som farfar allerede havde købt til hende, inden han døde)

Dukkehus med dukkefamilie og møbler

Rygsæk fra Tight, x-small, sort

Bog: "Der var engang... for de små" (3-5-årige)

Spil: "Huskeleg" fra KREA

Brio ambulance-vogn til togbane

Værktøjskuffert (Do it yourself)

Sømplade (en plade med huller i, hvori man stikker farvede plastsøm)

Mikrofon koblet til noget, feks. et keyboard

CD: "Vuggeviser" med Søs Fenger

Af os skal Ida - indtil videre - have en æske med fire forskellige Malle puslespil, et Zoo-kort, en baby-rede-hest, noget nattøj (hvis vi kan finde noget) og en cd med Anna og Lotte.

Ja, man skulle blive 3 år, skulle man!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sikke mange gode ønsker.
Det der 'baby-rede-hest' det ved jeg ikke hvad er. Og jeg er da nysgerrig. Er det en man kan rede hår på eller skulle der stå 'ride'?
Knus
A-T

Pernille sagde ...

En baby-rede-hest - tænkte nok, det kunne gøre nogen forvirrede ;o)

Men du kender måske de der My Little Pony? Det er en af-art af dem, men en billigere model. My Little Pony, og diverse afskygninger heraf, kaldes også rede-heste, fordi man kan rede deres manke og hale. Og den vi har købt er så i babyversion, dvs. en lille en af slagsen med diverse baby-udstyr.
Så det er bare sådan en.

Knus.