02 oktober 2007

Ole H.

Jeg er vild med Ole Henriksen! Han virker som noget af det mest positive, og det inspireres jeg af. Jeg, som konsekvent ser det berømte glas som halvt tomt i stedet for halvt fuldt. Som alt for nemt lader mig slå ud. Så ser jeg Ole H. i fjernsynet og ønsker mig hans lyse sind. "Darjligt væjr idag" siger manden, der bor et sted, hvor vejret er dejligt hver eneste dag, med et kæmpe smil og skinnende øjne. "Hvor ær vi heldig'". "Jag ælsker at vågn' om morgenen". Jamen, hvis det ikke er til at inspireres af, så ved jeg ikke! Jeg prøver at huske det i hverdagen. Ikke altid nemt for en pessimist-type som mig, men ind imellem lykkes det.

Så ikke et ord om endnu en dårlig dag, som først blev god sidst på dagen, da jeg endelig kom hjem til min base sammen med mit dejlige barn, hvor vi gik på terrassen i efterårssolen og plantede lyng i den store træ-tønde, som byder os selv og vores gæster velkommen ved hoveddøren.Kanske jeg skulle lave sådan en "Dagens Ole H.", hvor jeg skriver, hvad jeg den pågældende dag glæder mig over?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, nogen har det bare - det der med at kunne glæde sig og være positive. Andre skal til stadighed øve sig. Jeg tilhører den sidste gruppe, men jeg synes det hjælper at prøve og være bevidst om det.
Knus
A-T