03 november 2007

Gammel??!!

Vi har fået ny medhjælper på min stue i vuggestuen. En rigtig sød pige på bare 19 år. Jeg kan rigtig godt lide hende, og allerbedst så er hun sød og god ved børnene; Nærværende, interesseret og taler pænt til dem. At hun så samtidig har gennemskuet vores fælles stue-kollega, gør heller ikke sagen værre. I det hele taget har vi en god kemi og har det hyggeligt, når vi er sammen på arbejde.

Men så igår:

Vi sad og snakkede om skuespillere og film, og så sagde hun: Har du set den dér Fidibus? Nå nej, det har du vel ikke"!!! A'hva'??!! Syn's du måske jeg er gammel, hva'?? For gammel til at se Fidibus, hva'?? Har jeg nemlig set, har jeg! Og syntes faktisk, den var temmelig god! NÅ!!
Jeg tog dog situationen med oprejst pande og glædede mig over hendes overrasket hævede øjenbryn, da jeg sagde, at jeg da havde set den film. ;o)

Og så tænker jeg på dengang, jeg selv var 19-årig medhjælper og arbejdede sammen med Lene, som var aaalt for gammel til mig. Hun var jo over 30 og havde et barn, mand!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hæhæ, ja velkommen i klubben! Allerede som 23 år nyuddannet lærer i 10. klasse syntes de jeg var gammel. GAMMEL?!! sagde jeg. Og det fastholdt de - 7-8 års aldersforskel var skam meget for dem ;o)
Knus
A-T