09 november 2007

Sove-kage

Ida og jeg er alene hjemme. Thomas er taget på arbejde, og vi har tiden til os selv. Den slags er vi ret gode til.

Ida og jeg har bagt drømmekage - eller sove-kage som Ida siger. He he, meget sødt, synes jeg.
Det tegner godt for kagen, at Ida syntes, dejen smagte overordentligt godt. Lige nu ser vi Junglebogen. En meget mærkelig ekspedient i en musik-butik rendte en dag efter os og gav os et gratis eksemplar af den ny-restaurerede Disney tegnefilm (!?), og det sagde vi da ikke nej tak til! Egentlig synes jeg, Ida er for lille til Disney-film og lignende, men hun er vild med filmen. Vi har set den sammen med hende en del gange og sat ord på det hele, ikke mindst de mere uhyggelige passager samt de følelsesladede passager. Ida bliver nemlig meget berørt og græder, når der sker noget trist i fjernsynet. Men hun griner også ad det sjove, der sker, og vi nyder at sidde sammen, når vi ser filmen. Det er faktisk ret hyggeligt.

Netop nu breder duften sig af kyllingelårene, vi skal have til aftensmad, som steger i ovnen. Til dessert får Ida et stykke drømme-kage.

Åh ja, vi hygger!

Når Ida er puttet, og jeg har fået opvasken af vejen, står der "Vild med dans" på programmet, sammen med en god kop the, et stykke kage og en masse mandariner. Mmm!

Vi kan godt lige klare det :o)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det lyder da virkelig som om I forstår at hygge jer uden Far :o) Sådan rigtig tøsehygge med film, god mad og hjemmebagt kage.
Rigtig god søndag til jer.
Knus
A-T