Selvom man har næsten 40 i feber, kan man godt klemme et stykke hjemmebagt æbletærte ned. Syntes Ida i hvert fald. Personligt syntes jeg, kagen var lidt kedelig, men både Ida og Thomas syntes, den var svært lækker. Og så lige med en klat flødeskum rørt med citronskal.***
Ida er meget feber-varm, har ingen appetit og er meget klattet og pjevs. Hun faldt lynhurtigt i søvn her til aften og er meget stille oppe i sengen. Selvom hun har fået en panodil at sove på, for at slå feberen lidt ned, er hun stadig meget varm.
***
Ellers har en stor del af dagen idag foregået i farfars hus, hvor vi er i gang med at rydde op. Heldigvis var han en mand med orden i sagerne. Til gengæld var han også en gemmer. Der er meget at gå i gang med, men der er også meget, der er sjovt at finde. Det er helt ok at gå gennem tingene, for vi finder historien om et liv. Om Svends liv, men også om Thomas' liv. Og det er en god følelse at gøre dette stykke arbejde, når man gør det som vi; Med glæde over det, vi møder.
2 kommentarer:
Det må være både hårdt og fyldt med rare minder, der dukker op, sådan at skulle igennem det hele.
Jeg forestiller mig at det også hjælper en igennem sorgprocessen, når man sådan skal sortere alt, men det kan godt være at det alligevel er lige hårdt nok oven på chokket?
Knus
A-T
Jubii, du er hjemme igen! :o)
Faktisk er det helt ok. Vi er nogle skridt videre i denne proces, og derfor er det ikke så hårdt at skulle igennem det hele. Måske er det også godt nok, at der er noget praktisk at stikke hænderne i.
Knus.
Send en kommentar