29 november 2006

Sidste fridag

Nu har vi haft tre dejlige fridage sammen. Det har været skønt. Idag har vi været på tog- og bustur, bare for turens skyld. Ida synes, det var spændende især at køre i tog. Der gik ikke lang tid, før hun gik frem og tilbage i hele togets længde (sammen med Thomas) og trykkede på knapperne så dørene mellem kupeerne åbnede. På vejen sagde hun hej til en masse damer, som var meget søde at sige hej tilbage. Dejligt at folk godt gider det.

Vel hjemme igen tog Ida en skraber i barnevognen. Imens fik jeg støvet af, så nu er der klart til julepyntning imorgen. For imorgen skal Ida i vuggestue, og når hun kommer hjem, er her julehygge med hjerter, nisser, engle og lys. Det bliver sjovt at se hendes reaktion. Sidste år var hun meget betaget af det hele, og i år har hun jo endnu mere forståelse, så jeg regner med stor begejstring!

Og så har jeg netop fået en mail fra min leder med mit nye arbejdsskema. Jeg har fået alle mine ønsker opfyldt. Hvor heldig har man lov at være. Jeg glæder mig dog stadig ikke til at skulle arbejde, selvom de i vuggestuen glæder sig meget til at få mig tilbage (det siger de i hvert fald!). Men jeg glæder mig over, at jeg har været heldig at få mine ønsker opfyldt. Og måske derfor er det ikke så svært, som jeg troede, at skulle vende tilbage til arbejdet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg håber virkelig at det bliver en god start for dig. En smertefri start. Jeg glæder mig til at høre mere om det.
Dejligt at I hyggede jer sådan med togturen og at folk var søde til at hilse. Tror faktisk at de synes vores børn er dejlige og søde, når de sådan går rundt og siger hej af sig selv (i modsætning til dem der skriger og hopper på sæderne ;o))
Knus
A-T