Nu skal jeg i tænkeboks!

Forleden fik jeg tilfældigvis en mail fra min leder, hende der er i den vuggestue, jeg holdt op i under min orlov. Hun mailede for at høre, hvordan det gik, og hun måtte lægge øre til alle mine jobsøgnings-kvaler.

"Har du lyst til at komme tilbage", var responsen! Der er et barselsvikariat åbent, som jeg kunne få.

Tænke, tænke...

Stillingen er på 34 timer, hvilket er for meget. Og kender jeg hende ret, er hun ikke lige til at forhandle med på det punkt. Jeg ville jo gerne have mellem 25 og 28 timer. Og hvad med arbejdstiderne? Nu hvor Thomas skal til at arbejde om natten, vil det hver anden uge kræve, at jeg ikke kan være med til at åbne vuggestuen. Og hvad med den ugentlige fridag, jeg ønsker mig? Og at jeg også gerne vil kunne hente Ida somme tider (hendes vuggestue lukker kl. 16)?

Jeg spurgte ind til disse ting, og som mail-korrespondencen udviklede sig, endte det med, at jeg har fået det, som jeg vil have det!

25 timer om ugen. Onsdags-fri. Kun åbner hver 3. mandag. Fri hver 3. fredag (bonus, det havde jeg slet ikke bedt om). Og tiderne kan vi vist justere lidt, så de passer mig bedre! Start 1/12.

Plus jeg får ønsket opfyldt om at arbejde i byen, så jeg kan cykle på arbejde.

Og så er det dejligt nemt, da jeg kender huset, fordi jeg har været der i to år, inden jeg gik på barsel.

Man skulle da være både et skarn og godt dum, hvis man ikke tog imod det tilbud! Hvor ellers kan jeg stort set få det, som jeg vil have det, tænker jeg.

Men - for der er også et men.

Jeg sagde jo også op i vuggestuen. Det gjorde jeg jo af en årsag. Mest fordi jeg ikke kunne rumme arbejdet på specialstuen, hvor jeg var ansat til sidst. Det krævede simpelthen for meget til, at jeg havde lyst til at vende tilbage.
Men også fordi det er et hus, hvor man ofte løber stærkt. Der er travlt, og folk bliver stressede. Og der er fnidder.

Men det er jo også en 100% kvinde-arbejdsplads. Hvilket sådant sted vil der ikke være fnidder? Jeg kan jo forsøge at holde mig udenfor det.

Jeg synes, det er en underlig fornemmelse, hvis jeg skal tilbage dertil. Jeg har kun været på besøg 3-4 gange, siden jeg gik på barsel. Ikke fordi jeg ikke ville, det blev bare aldrig til noget. Men måske de andre bare har syntes, jeg var mærkelig. Og at det mærkeligt, at jeg så vender tilbage? Det har jeg ikke lyst til, nogen skal synes. Men måske er det bare lige indtil, jeg har været der og fået fingrene i "skidtet" igen? De får jo også en kollega, der ikke først skal læres op, som de kender, og som de ved hvad står for.

Jeg skal i hvert fald lige lave en grundig tænker, inden jeg siger enten ja eller nej.