Idag har Thomas fødselsdag. Ida mente bestemt, at når nu nogen havde fødselsdag, måtte det jo være hende. Når vi sang fødselsdagssangen, sagde hun til sidst "miiiig!" og smilede stort. "Nej, lille skat, det er far, der har fødselsdag". "Far født-da. Far 2 år". For det er vel klart, at når man har fødselsdag, bliver man 2 år!Ida er i vuggestue, og imens har Thomas og jeg gjort klar til gæsterne, som kommer i aften. Når Ida er hentet om en halv times tid, skal vi hygge sammen alle tre. Det er dejligt at være hjemme og have tid til at gøre tingene i ro og mag, så når Ida kommer hjem er der ingen stress med at nå det hele. Ja, vi er priviligerede!
Jeg har givet Thomas biografbilletter og en handyman-bog. Ida har givet ham et halstørklæde.
Menuen? Helstegt kalkunbryst med bacon, soltørrede tomater og hvidløg. Flødekartofler. Salat af spinat, rucola, ananas, feta og pinjekerner.
Til kaffen skal vi have en lagkage med creme, chokolade, bananer, makroner dryppet med Bailey og flødeskum samt en lagkage med creme, hindbær og flormelis. Ja, det er meget, men vi bliver også mange.
2 kommentarer:
Iiih, endnu fødselsdag! Tillykke til Thomas. Jeg håber at I alle får en dejlig aften - menuen lyder rigtig lækker.
Knus
A-T
Mmm... hvad tid skal jeg komme? Lyder GODT nok lækkert den menu der!! Tillykke med manden! Kh Pia
Send en kommentar