Ja

Igår ringede jeg til min leder og sagde ja tak til job-tilbuddet. Hun blev glad og sagde "dér faldt en sten fra mit hjerte". Så er man da vist velkommen tilbage!

Jeg har tænkt meget frem og tilbage. Kom frem til, at der var flere grunde til at sige ja tak end til at sige nej tak. Det var dog alligevel lidt svært at sige ordene "ok, så gør jeg det!". Når jeg graver helt ind til kernen, handler det om tre ting. Dels at jeg stadig synes, det er lidt mærkeligt at skulle tilbage til et hus, jeg har forladt. Dels at det er svært at sige ja tak til arbejde, når jeg ikke har lyst til at være arbejdende. Og dels at jeg nu lige har vænnet mig til, at Ida er i vuggestue 6 timer om dagen, 4 dage om ugen, og nu skal jeg selv afsted 6-8 timer om dagen, 4 dage om ugen, hvilket jo betyder meget mindre fleksibilitet ift. aflevering og afhentning samt at jeg skal give lidt mere slip på Ida, og det har jeg ikke lyst til. Alle andre forældre kan få det til at fungere og være glade for det, så det kan vi også. Det er bare en ny situation for os, og jeg er bare ikke god til nyt.

Jeg skal starte i vuggestuen den 1. december. Tanken om at vende tilbage til noget kendt er tryg. Jeg ved, hvad der venter mig, og det vælger jeg at se som noget positivt.
Og lederen er meget fleksibel ift. mine arbejdstider. Skal bare lige have bearbejdet hende lidt med den dag, hvor jeg ønsker at gå kl. 15, ellers er hun gået med til alle mine ønsker. Det er jeg både overrasket over og meget glad for.

I nat var første gang Thomas var på sit nye arbejde. Det er gået godt, både for ham deroppe og for mig herhjemme. Nu sover han, og jeg skal vække ham, når jeg går i vuggestuen for at hente Ida kl. 15.

Jeg skal lige have støvet af og vasket op fra morgenmaden. Derefter skal jeg en tur til Hillerød. Jeg skal købe dåbsgave nr. 2 (vi er nemlig inviteret til to barnedåber) og så skal jeg shoppe lidt til mig selv. Man er jo nødt til at ekviperes lidt, når man sådan skal til at gå på arbejde igen!