Et smut på skadestuen

Min kære mand ringede hjem idag. "Du skal ikke være urolig, men jeg skal nok lige en tur på skadestuen". Nej-nej-da, jeg bliver da overhovedetsletikke urolig ved sådan en besked! Nervøst anlagte mig. Hev bare Ida ud af sengen (hun gad alligevel ikke sove), skyndte mig at give hende tøj på og smide nødvendigheder som bananer, knækbrød, vand, pusleting og en Bamse-bog i tasken og afsted efter Thomas.

Farlig så han ud, den kære klovn. Han var nemlig faldet af/over en mooncar (sådan en slags jern-bil nærmest, som er vældig populær i institutioner). Kender jeg ellers ingen, der har gjort. Og han skulle selvfølgelig tage fra med hovedet. Normale mennesker tager jo almindeligvis fra med hænderne, men Thomas' hænder havde ikke en eneste skramme. Men ansigtet - du godeste!

Så afsted til Hillerød sygehus. Undervejs overgav Ida sig til søvnen, så vi måtte bære et sovende barn med ind på skadestuen.

Thomas fik en briks at ligge på, hvilket var meget praktisk, da Ida så kunne putte hos ham. Hyggeligt så det ud (hvis man lige ser bort fra splatteriet i Thomas' ansigt). Efter præcis 3 timer med blodtryksmåling, veeenten og søde mennesker der gav legetøj og saftevand til Ida, kunne vi tage hjem igen. Thomas med rensede sår, en strib (et slags plaster, fordi de ikke kunne sy ved øjet) under øjet samt instruktioner i, hvad vi skal være opmærksomme på i det tilfælde, at en hjernerystelse alligevel skulle fremkomme.

Vi var både trætte og sultne, da vi tog derfra - og Ida trængte til at brænde noget krudt af!

Lige nu sover patienten og skal ikke på arbejde imorgen. Nok meget fornuftigt. Og hyggeligt :o)