Det er fredag, og vi er alle tre hjemme. Det er tidligt weekend, solen skinner og Ida er ovenpå igen og noget så glad.
DaThomas og Ida stod op, lå jeg en lille times tid længere, og det var skønt at sove lidt længere end ellers.
Da jeg kom ned, var de to lige blevet færdige med at spise morgenmad, og mens jeg spiste, legede Ida omkring os. Hun var så rolig og glad, gav Hundi mad med en gaffel, gav mariehønen mad med en skovl, sad længe og nørklede med sit putte-hjul osv. Hun var så glad, så glad og snakkede en hel masse. Det var bare så hyggeligt.
Lige nu er Thomas ved at give prinsessen tøj på, og jeg er på vej i bad.
Senere skal jeg ugehandle, mens de to andre hviler til middag, og så tænker jeg at bage nogle æble-muffins af en eller anden slags til aftenkaffen.
Jeg kan mærke, det er en dejlig dag. Som Peter Plys så klogt siger: "Idag - åh, det er min yndlingsdag".
1 kommentar:
Det lyder bare så hyggeligt hjemme hos jer. Jeg håber at resten af dagen og weekenden bliver lige så god...
Knus
A-T, som glæder sig for vildt til på søndag!!
Send en kommentar