13 december 2010

Glædelig Lucia

Vi har været voooldsomt tidligt oppe idag. Vi skulle nemlig være i børnehaven kl. 7.45 idag. Er vi ellers aldrig. Som i ALDRIG. Men med Lucia på programmet, måtte vi selvfølgelig afsted.

Det var den korte nattesøvn værd, for Ida var børnehavens dejligste Lucia-pige. Det kunne enhver da se! Hun gik så fint der med lucia-dragt, lys i hånden og guld-glitter i håret. Hun sang så fint med og fik alle sine glade forventninger indfriet.

Efter Lucia-optog og optræden med en masse dejlige julesalmer og -sange, var der kaffe, lucia-brød (bvadr!) og børn på slap line. Det er bare altid så hyggeligt til den slags arrangementer i børnehaven.

(Ida ser lidt betuttet ud på billedet, forståeligt nok, med den hoben af fotografer, der efter børnenes optræden badede børnene i blitz-lys!)

Og så er det sjovt at finde lucia-indlægget frem fra sidste år, og overraskes over, at vi da ikke var sikre på, om Ida havde modet til at være med til lucia-sang og -optræden. I år har vi slet ikke sat spørgsmålstegn ved det, og det viser lidt om, hvor meget hun har udviklet sig på det år, der er gået. Hun er også fysisk blevet en større pige at se på. Og det med at vokse, især følelsesmæssigt, var jo netop en af grundene til, at Ida blev et ekstra år i børnehaven. Og det har givet pote.

4 kommentarer:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Hvor er det dejligt at følge med i hvordan Idas mod vokser. Du ved jo godt, at Louis heller aldrig har hørt til de modigste. Så det er dejligt når de tør. Og jeg forstår dig.

Pernille sagde ...

Og hun vokser virkelig. Vi er så glade for den beslutning, vi tog, da vi valgte, at hun skulle blive i børnehaven. Hvor har det været godt for hende.

Pia sagde ...

Hej Pernille!
Ja, det er bare en god beslutning på vores børns vegne, at vi har taget om at de ventede med skolegang. Her da vokser Daniel også bare er SÅ klar til skolegang. Det er bare en fornøjelse :-)
Jeg kan næsten ikke kende Ida på billedet - hun ser helt forandret ud, når hendes hår ikke hænger.

Knus fra Pia

Pernille sagde ...

Jeg synes også, hun ser helt anderledes ud, sådan lidt "bar", og det er jo selvfølgelig, som du skriver, Pia, fordi hendes hår ikke er løst (hun har dog altid en elastik i pandehåret).

Og ja, det er helt særligt sådan at opleve ens barn vokse, udvikle sig og blive KLAR :o)

Knus.