Idag har Klara været alene i vuggestuen et par timer. Det var i virkeligheden mere, end jeg havde troet, det skulle være idag, da det er første gang, jeg er gået fra hende derhenne. Men vi valgte bare at se formiddagen an, og de ville så ringe til mig, hvis hun blev ked af det eller træt.
Så jeg gik kl 9.30, da de skulle til at spise formiddagsmad. "Farvel , min skat, kan du have det dejligt." Ikke et kuk fik jeg til svar. Hun sad bare der og kiggede lidt. Jeg gik, og jeg så de voksne være ved hende.
Klokken 10.20 ringede jeg til vuggestuen for lige at høre. Jamen, det gik så godt, fik jeg at vide. Hun var på det tidspunkt ude at lege. Hun kørte på motorcykel, havde kørt på kælk, og været rundt om juletræet. Hun havde også vinket til Ida ind ad vinduet til børnehaven. "Så vi kan da bare lade hende spise frokost her, ikke? Giver hun det mindste kny, ringer vi selvfølgelig til dig." Jojo, jamen så gør vi da det.
Og da jeg ankom i vuggestuen kl. 11.45, sad hun som den sidste ved bordet med 4-5 voksne ved sig. "Moar!" sagde hun glad. Hun smilede en masse og grinede og så i det hele taget rigtig glad ud. Hun var blevet skiftet og havde spist godt til frokost.
Så efter at have sludret lidt med de voksne, gik Klara og jeg på badeværelset, hvor hun fik sovetøj på, jeg puttede hende i barnevognen, og så faldt hun i søvn på et splitsekund, mens vi trillede hjemad i snedriverne.
Det er så dejligt at opleve, at hun heldigvis er gjort af et stærkere stof, end jeg havde troet. For selvom hun er meget glad for sine kendteste og nære personer, så er hun åbenbart tryg nok til at kunne udholde at være uden os og tage de nye oplevelser til sig. Jeg ved godt, der kommer en reaktion på et tidspunkt, men den tid, der går godt, kommer ikke skidt tilbage.
Så jeg er glad.
2 kommentarer:
Jeg har slet ikke læst med (nogen steder, din blog plejer at være en af de første) - nøj, hvor er jeg gået glip af meget.
Men vil da lige sige, at du da har ret i at Klara er sej! Det er rigtig flot gået. Og det lyder som om I får gjort det helt i hendes tempo.
Dejligt at læse :o)
Her har også været så stille uden dig ;o) Dejligt, du er her igen.
Ja, vi gør det i Klaras tempo. Hvad andet kan man? Ikke mindst når det stakkels barn ligger med feber sådan cirka hver anden dag. Laaang indkøring bliver. Godt, vi har tiden til det.
Send en kommentar