I fredags, da jeg fik indkaldelsen til den samtale, jeg skal til imorgen, var jeg fuld af positive tanker. Om ting jeg gerne vil snakke med dem om, spørge ind til, vide. Jeg tænkte, at jeg måske godt ville kunne gøre det godt til den samtale. Men som dagen for samtalen nærmer sig, bliver jeg mere og mere ved dårligere mod. Der er kun sat 25 minutter af til samtalen, hvoraf de fem er en kort rundvisning i huset. Det er altså bare ikke meget tid, når det handler om, at de skal have en fornemmelse af den ansøger, de sidder overfor. Jeg er i tvivl, om jeg kan få præsenteret mig selv godt nok på den korte tid.
Og så bliver jeg i tvivl, om de måske kører det lidt udskilnings-løbs-agtigt. Altså, at de har nogle til samtale, som de så igen vælger ud i, og så tager de udvalgte til samtale igen. Den slags er jeg ikke vant til i mit fag, og tanken gør mig nervøs.
Men altså, imorgen, torsdag, kl. 12.35-13 skal slaget slås! Det bliver godt, når jeg er igennem det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar