Fin er den, i lyslilla stof med små hvide prikker og med hvide, hæklede blonder i kanterne. Tror nok lige, Ida bliver glad, når hun imorgen ser, at den er færdig. Og jeg er helt stolt af mig selv, at have syet sådan en fin en dukkekjole uden mønster eller noget. At den så på ryggen ligner noget på en gine i en modebutiks vindue (syet ind til ukendelighed) - det er en anden sag. Og Ida er helt sikkert fuldstændig ligeglad. Og det er jeg (næsten) også - for med de priser de holder sig i BR og lignende steder, ja så kan vi godt leve med en skør lukning i ryggen på dukkekjolen. Og så er det da hyggeligt, at det er hjemmegjort.Så nu skal jeg i gang med en dåbskjole af en rest broderi anglaise til dukke Fie. Heldigvis er der dukkekjole-mønster i et af damebladene i denne uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar