01 juli 2010

Morgenstund

Der er to her i huset, der får sig en morgensøvn. Tiltrængt, for den eneste, der har sovet ordentligt i nat, er Klara. Ida er syg med høj feber og influenza-lignende symptomer. Ikke videre god timing, da vi har billetter til film i Planetariet i eftermiddag.

Nåmen, Klara og jeg er oppe. Vi er i gang med at bage boller, så der er lunt og nybagt til morgenmaden. Uhm, glæder mig.Klara og jeg har været oppe i tide til at se solen. Nu er den væk, og jeg er spændt på om den kommer igen senere.

Klara sidder og leger med sin bygge-pyramide. Hun er så dygtig til at få klodserne ned over pinden. Det kræver præcision, og hun kan det med de to-tre klodser, hvor hendes små hænder kan have fat om både klods og pyramide-pind samtidig. Min dygtige mindste-mus.Hov, nu tager hun sugerør ud af skuffen. Altså, Klara og de skuffer. Hun åbner og tager ting ud, åbner og tager ting ud. Og vi rydder op. Jaja. Men pyt, for hun er vild med legen.

Og nu må jeg have bagværket i ovnen.

1 kommentar:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Det er så dejligt, når de lærer nye ting, ik? Det er skønt at opdage, for man bliver så glad og stolt over at de udvikler sig og lærer helt af sig selv (mere eller mindre).

Det er trist at høre, at Ida er sløj. Jeg håber virkelig at hun bliver frisk til turen i morgen.

God bedring.

Knus
A-T