Forleden var vi en eftermiddagstur til Furesøbad. Vi havde inviteret Idas veninde med, så da Klara havde sovet, og vi alle havde fået lidt mad i maven, tog vi afsted.
Ida er glad nok for at bade, men da veninden virkelig er til badning, ja så fulgte Ida med, og fik en rigtig god, sjov og hyggelig oplevelse ud af at have en med på sin egen alder at lege med.

Selv Klara som
absolut ingen vandhund er, grinede et øjeblik over at få dyppet fødderne, og gik uden modvilje selv en enkelt gang ind fra vandet. Store sager for hende, må man sige.

Vi havde spande og skovle med, hvilket var et hit hos alle tre piger, og selvfølgelig bød eftermiddagen også på en is.
Det var et par meget rene, glade og trætte store piger, vi havde med os hjem fra den dags udflugt. Skønt var det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar