Vi har fået logerende. Eller det vil sige, det er vist ved at være en fast beboer af huset. For ude i skuret bor tudse-mor. Der bor også nogle mindre tudser, men de er vist ikke i familie med den store tudse, for de er mindre og har en helt anden farve.
Og her til aften opdager vi så, at der sørme også er i hvert fald en enkelt lille, nuttet (altså, relativt nuttet. Eller lille i hvert fald) tudse-unge.

Sidste år havde vi også en tudse-mor og op til flere unger, der holdt til i skuret - mon ikke det er den samme tudse-mor (eller -far) som sidste år? De må gerne bo der, for de generer os ikke, og de kan efter sigende godt lide at spise blandt andet dræbersnegle, og dem kan vi desværre byde på i større mængder.
Tror faktisk hellere jeg må ud at reducere lidt i dræbersnegle-bestanden, mens Thomas hygger om tudserne i skuret.
2 kommentarer:
Dræbersnegle? Forfølger de jer derude i byen? Jeg husker også, at I kæmpede med dem i den gamle have. Og selv har jeg ingen, som i INGEN!
Da hyggeligt med tudsefamilie. De ser sunde og velnærede ud ;o)
Knus
A-T
De ulækre dyr har invaderet byen, og alle beboere er voldsomt trætte af det. Der købes sneglegift i store mængder til deling i grundejerforeningerne, og jeg ved ikke hvad. Dræbersneglene er så ulækre, og de spiser vores blomster og går i køkkenhaverne, så man ikke kan spise sine egne grønsager. ADR!! Vær I mere end rigtigt glade for, at I ikke skal forholde jer til de ulækre dræbersnegle. De er totalt umulige at komme til livs.
Knus,
Pernille.
Send en kommentar