07 juli 2009

Stille fred

Det har været en meget stille formiddag. Klara og jeg har sovet sammen inde i dobbeltsengen. Klara sover endnu, jeg fik halvanden time på øjet, inden jeg stod op.

Nu har jeg tørret lidt af og ryddet lidt op. Lidt frokost er næste punkt på dagens program. Og mon ikke også den lille Klara snart vågner?

Der har lige været et regnskyl af dimensioner med tilsvarende torden. Nu er regnen stoppet, men det rumler stadig derude.
Ida skulle på tur til biblioteket med børnehaven idag. Gad vide, om de er blevet våde?

Og dér kalder mindste-musen sørme! Hun er sikkert vågnet af lydene fra regnen og tordenen. Så skal der hygges!

Åh, jeg glæder mig sådan til at hente Ida og få hende hjem. Jeg savner hende idag.

Ingen kommentarer: