Forleden da jeg kiggede i mit yndlingsblad "Boligliv", faldt mine øjne på en kogebog, jeg bare MÅ eje: "Vegetarisk vellyst", hedder den. Den er i samme serie som "Suveræne salater og brilliante buffeter" og "Suveræne Succeser" , hvilke naturligvis allerede har fundet plads i mit køkken. Jeg kunne altså heller ikke forstå, at serien ikke havde kastet sig over det vegetariske køkken endnu. Så endelig! Køber den altså i den første boghandel, jeg finder den i (hvilket ikke er vores egen, for der har jeg været efter den)!For nogle år tilbage spiste jeg mere eller mindre vegetarisk, fordi jeg troede det var det sundeste. De seneste år har jeg bare spist "almindeligt". Men under indlæggelsen med nyfødte Klara fik jeg virkelig fået øjnene op for vegetarmad igen. Jeg valgte at få vegetarmenu under indlæggelsen, da den almindelige kost simpelthen var for kedelig. Men vegetarkosten - uhm! Den var så flot og varieret, at det var svært at forstå, at det var hospitalsmad. Jeg blev virkelig inspireret af al den gode mad.
Ikke fordi vi skal være vegetarer herhjemme, dertil holder vi for meget af en god hakkebøf, kylling og den slags. Men som supplement og varation.
Uh, glæder mig til bønner, linser, ris og grønsager!
2 kommentarer:
Jeg spiste faktisk også tit vegetarmenuen på Hillerød. Det var nemlig præcis som du oplevede det, meget mere velsmagende og lækkert.
Nu var det selvfølgelig også samme hospital, men der ER altså noget med vegetarmad. Jeg synes bare at det bliver modtaget så dårligt af drengene. Selv couscous kan de ikke rigtig finde ud af.
Hvordan gør I det i forhold til børnene? Spiser Ida det?
Knus
A-T
Hæ - børnene! Det er altså stadig lidt mærkeligt at der flere end et nu :o)
Ida er ikke så meget til det grønne, desværre. Egentlig heller ikke særligt meget til kød. Men jeg laver det alligevel, og så må hun spise det, hun kan lide og tage det fra, hun ikke kan lide. Jeg tror også på at tilbyde mad mange gange, for måske bider hun på til sidst. Laver vi feks. mad hvor alle ingredinser er blandet sammen, tilbyder vi somme tider et alternativ, for så ved jeg, hun intet spiser. Så får måske en portion havregrød eller suppe i stedet.
Knus til dig.
Send en kommentar