Hende der Klara, altså

Hun er bare en lækkerbaby, hende Klara. Så dejlig og så glad. Hun smiler til os og har gjort det nogle uger nu. Smiler stort og siger glade lyde. Åh, hun kan smelte enhvert hjerte, så skøn hun er.Og lidt svær at blive klog på er hun også. Vi er stadig i gang med at lære hendes søvn-behov at kende. Nogle dage sover hun en hel dag, og vi føler nærmest ikke vi har set hende. Andre dage sover hun få timer om dagen (om natten sover hun heldigvis altid godt og spiser kun en enkelt gang).

I gennemsnit sover hun vel det, man regner med for en baby på 2 måneder. Men de dage, hvor hun ikke sover ret meget, bliver hun naturligvis overtræt om aftenen og kan ikke finde ro. Vi gør alt, vi kan for at hjælpe hende til at sove de dage, nærmest bortset fra at anvende en gummihammer ;o) Og vi tænker med det samme "åh-åhh, bare det nu ikke bliver som med Ida" (hvor vi travede byens fortove tynde for at få hende til at sove - til gengæld sov Ida så også tungt og længe, når hun var faldet i søvn).

Dagene er så korte, når Klara er vågen det meste af tiden, og når hun så også bliver utidig, kunne det godt være nemmere. Så får jeg også lidt dårlig samvittighed overfor Ida, men det kan jo ikke rigtigt være anderledes. Vi gør jo, hvad vi kan.

De modsatte dage sover hun som en drøm og er som regel nem at putte. Det sværeste er faktisk, at hun som regel vågner kort efter, hun er faldet i søvn. Det virker som om, hun sover let, og når hun så spjætter i kroppen, eller der sker noget andet, hun bliver forskrækket over, så vågner hun og skal begynde mere eller mindre forfra på at falde i søvn. Sundhedsplejersken siger det også kan skyldes, at hun opdager, vi er gået, eller at hun ikke er hos os længere.

Vi har købt bogen "Sov igennem uden gråd", som vi håber kan hjælpe os med nogle gode råd til at hjælpe Klara til at falde i søvn selv og til selv at kunne sove videre, når hun vågner i utide. For nogle er det måske for teknisk at skulle gå mere eller mindre frem efter en bog, men vi har brug for noget at holde os til, da intet hjalp med Ida (og det var ikke fordi, vi ikke forsøgte). Og rigtig mange mennesker har været glade for "Sov igennem uden gråd". Indtil videre går det fint nok. Måske kan vi se en lille bedring hos hende, og i hvert fald får den mig til at reflektere over en masse ting.

Ellers øver Klara sig i at ligge på maven og løfte hovedet, hvilket ikke altid er et hit. Hun synes vist, det er hårdt, men det kan jeg da også forstå. Hun har jo nærmest ingen muskler at gøre godt med endnu.

Klara rækker ud efter ting. Hun får ikke fat i dem, men kan skubbe til noget, der er indenfor en armslængde for hende.

Hun spiser godt og gror for øjnene af os. Jeg forstår slet ikke, at hun allerede er to måneder, 9 1/2 uge!!