28 juli 2009

Gi' mig mer'!

Så så man lige mig sy et dynebetræk til Klara - sådan bare lige slamslam!

Det der med syning er ellers ikke min stærke side, men somme tider lykkes det alligevel. Og et dynebetræk er jo ikke det allersværeste i verden at gå i krig med.

Desuden er det da synd, at sådan noget fint lyslilla stof med små hvide prikker overalt bare skal ligge i butikken - det skal da med mig hjem!

Så frem med målebånd, saks og symaskine.

Og vupti:Svært stolt er jeg. For det var både nemt og blev rigtig pænt.

Men der var desværre ikke stof nok til en lille hovedpude, til når tiden kommer til den slags. Og der var også det flotteste mørklilla stof med hvidt og pink blomster-agtigt mønster, sådan lidt retro. Og man kunne jo vel også rimeligt nemt klare et vattæppe med stof af eget valg.

Godt man kører lige forbi Panduro igen imorgen!

2 kommentarer:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Flot!
God arbejdslyst :o)
Knus
A-T

Pernille sagde ...

Tak :o)

Knus.