Åh, den søvn

Vi havde nok ikke forestillet os, at vi skulle have endnu en barn med søvn-vanskeligheder. Men sådan er det i hvert fald lige nu. Klara har visse dage, som er blevet flere og flere, hvor hun ikke sover særligt mange timer på en dag. Problemet er ikke at falde i søvn (som det var og stadig er for Ida), men Klara vågner hele tiden. Vi skal kun lige have lagt hende fra os, eller hun er kun lige faldet i søvn, så vågner hun igen. Eller når der er gået ml. 30 og 60 minutter. Pga. adskillelse/kropslige spjæt/fordi hun sover let - who knows! Men vågner gør hun. Og det er temmlig frustrerende og svært. Dels fordi man har en forventning om at en baby sover meget, og dels fordi det må være lidt træls for Ida, at der går så meget tid med at hjælpe Klara. Og der går bare meget tid med det.

Så nu har vi bestemt at investere den tid, det tager, i at hjælpe Klara til at lære at sove videre, når hun vågner. Hvilket er temmeligt tidskrævende, men forhåbentlig godt givet ud.
Og hun kan jo godt, for hun er superdygtig til at falde i søvn, når det er nat-puttetid og om natten. Intet bøvl dér.

Vi kigger også på, at hun skal være ordentlig træt, når vi putter hende. Hun kan jo ikke sove, bare fordi vi har en forventning om, at hun skal sove så og så mange timer i døgnet. Men sove skal hun nu altså. Og jeg tror - håber i hvert fald - at det er en dårlig dags-rytme, hun er kommet ind i, og som vi kan hjælpe hende med at få has på. Håber, det lykkes...