27 oktober 2008

Lyspunkter

Imorges, da mine to yndlings var sendt godt afsted, havde jeg lige en halv time, inden jeg selv skulle ud af døren. Da jeg fik kigget ud i haven, mødte det skønneste syn mig. Det japanske ahorntræ er en fryd for øjet netop nu, og solens stråler spillede i bladenes farver, lige dér midt i morgenen.Inden afgang til arbejde tog jeg min nye parfume på. Jeg har ønsket mig den længe, og et gavekort har mange gange brændt i min pung. Nu har jeg endelig fået købt den. Den var måske nok lidt dyr, men halvdelen er så betalt af et gavekort fra min 30 års fødselsdag (det er jo så også kun halvandet år siden!). Min nye duft er fra Hugo Boss og hedder "Femme", og jeg elsker den.

Og nu sidder jeg her. Med maven fuld af pepperoni-pizza og en glad pige på vej i seng. En pige, der har været hos en legekam-merat i eftermiddag og tydeligvis har haft en dejlig dag.

Lyspunkter, små som store, er der i hvert fald nok af i mit liv.

1 kommentar:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Det er et dejligt, glad indlæg. Og et skønt billede. Glæden smitter. Tak!
Knus
A-T