Den der bollebagning var ellers af den sjovere slags idag. Først syntes vi ikke rigtigt dejen hævede - indtil min mor kom i tanke om, at Ida og hende da liiige havde glemt at komme gær i! He he, detalje :o) Nå, om igen. Dejen blev rørt med kærlig og effektiv hånd og blev sat til hævning. I gang med oprydningen - og dér stod skålen med æg-sukkerblandingen, som skulle have været i dejen! Tsss altså :o) Vi skyndte os at røre den glemte æggemasse i dejen samt noget mere mel, og nu står der på køkkenbordet de lækreste, største, blødeste og mest gyldne boller, jeg længe har bagt i min ovn.Aftenen bringer lidt flere forberedelser med sig. Vi mangler endnu at pakke Idas gaver ind (en morgenkåbe, to dyrebøger, og en cd med Emil fra Lønneberg fortalt af Thomas Winding), og der skal pyntes med flag i huset, så det er festligt, når fødselsdags-barnet vågner imorgen tidlig. Resten må vente til imorgen. Resten er de to lagkager, der skal lægges færdige, lasagnen, der skal lægges sammen, salaten, der skal gøres klar til og bordet, der skal dækkes til de gæster, der kommer kl. 14. Det virker ikke til, vi får overvældende travlt. Mon ikke der bliver tid til vores tradition med en tur i skoven på Idas fødselsdag samt evt. et middagshvil? Jeg håber det. Jeg glæder mig i hvert fald til at fejre Idas fødselsdag. Og jeg kender én, der glæder sig RIGTIG meget til imorgen!
1 kommentar:
Tillykke med Ida i morgen! Tænkte faktisk på hende i dag. Og på at det da måtte være hendes fødselsdag lige om lidt - i morgen jo så ;o)
Jeg håber at hun får en rigtig dejlig dag. Det lyder i hvert fald som om I er godt klar til gæsterne.
Knus og god dag til jer alle i morgen
Ann-Therese
Send en kommentar