31 oktober 2008

Fridag

Idag har jeg fridag. Jeg bruger den på mig selv idag. Jeg trænger til ro og hvile. Jeg har været dårlig de sidste dage, ovenpå en nemmere periode.

Idag er der både legetøjsdag og Halloween i Idas børnehave, så selvfølgelig skulle hun afsted til det (hun havde selvfølgelig fri i onsdags sammen med mig, som altid). Thomas nusser rundt og skal vist hænge et par ting op. Måske skal vi flytte lidt rundt på Idas værelse. Idas seng står nemlig under vinduet, hvorunder vi nu, hvor det er blevet koldt, kan mærke, det trækker. Og hun vågner om natten og klager over, at hun fryser, så vi vil se på måske at flytte sengen til et andet sted i værelset, hvilket kræver en omrokering af alt i værelset.

Jeg skal til at stege frikadeller til aftensmaden. Ida og jeg skal spise alene idag, og det er bedre, at jeg får stegt frikadellerne nu, hvor jeg er frisk, i stedet for i aften hvor jeg højst sandsynligt at uoverkommeligt træt og pænt dårlig.

Der er så mange ting, jeg gerne ville/burde, nu hvor jeg har fri (lægge løg i haven, rydde et par flyttekasser, støve af osv.), men jeg VIL tage det roligt. Jeg skal have frokost og middagslur. En laaang middagslur. Vil gerne være frisk nok til at se Vild med dans-finalen i aften og til at være hyggelig med Ida i eftermiddag.

Hvis vi er heldige skal vi på en eftermiddagsvisit hos mine forældre, når jeg har hentet Ida...

Ingen kommentarer: