05 oktober 2008

Hvor blev weekenden af??

Vi har haft så dejlig en weekend - og nu pludselig er den gået??! Godt, den næste uge for mig kun byder på 3 arbejdsdage.

Igår var jeg ikke helt på toppen, så det var rart at kunne bruge aftenen hos mine forældre og blive puslet lidt om, mens Thomas var på personaleweekend. Vi hyggede, spiste tarteletter, og Ida gik tur med min far og hunden inden sengetid. Ida syntes, det var råhyggeligt, at være ude i det kolde mørke med lommelygte, hund og morfar.

Da klokken var 20.30 var jeg tæt på segnefærdig, og vi besluttede, at Ida og jeg blev og overnattede. Thomas ville alligevel først komme hjem ved middagstid søndag. Åh, hvor det var skønt at hygge med film og lørdagsslik hjemme hos sin mor og far. Og senere på aftenen at få redt en madras af sin mor. Der er nu ikke ret meget, som at være lillen hjemme hos sine forældre og blive forkælet lidt.
Her til morgen stod den på morgenmad og -hygge, og vi nåede lige akkurat i tøjet, inden Thomas hentede os til middag.

Vel hjemme tændte vi op i brændeovnen og så MGP. Eller - Ida gjorde mest, Thomas og jeg blundede på henholdsvis madras og sofa. Derefter fik Ida et varmt og langt skumbad, og vi havde skovtur på stuegulvet med tæppe og boller foran den lune brændeovn.

Og nu er vi - igen - hos mine forældre til flæskesteg lavet på Weberen - mums siger jeg bare! Og snart skal jeg hjem at sove. Men vi har jo også haft en hård weekend. Not! :o)

1 kommentar:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt! Ja, det er skønt at være hjemme hos Mor og Far. Jeg fik da helt lyst til også at have været dér - hos dine forældre ;o)
Knus
A-T