Imorgen begynder jeg på arbejde igen. Jeg har ikke været på arbejde siden d. 8. februar, så det er stykke tid siden. For et par uger siden, var jeg på besøg på arbejdet for at aftale arbejdstider med min leder, da jeg troede, jeg var klar til at begynde igen. Det var jeg dog slet ikke, og måtte sygemeldes to uger mere. De to uger har været guld værd, og jeg er nu så klar, som jeg kan blive, til at begynde igen.
Ikke, at jeg ikke synes, det er lidt svært at skulle afsted imorgen. Jeg er glad for, at jeg fik mødt mine kolleger, da jeg var på besøg for de par uger siden. Så er det bjerg krydset. Men jeg har sommerfugle i maven over at skulle møde forældrene. Hvad vil de sige? Hvad vil jeg sige? Jeg må tage det, når jeg står i det.
Børnene var så glade for at se mig, da jeg var på besøg, så de synes nok, det er dejligt, at jeg er der igen, hvilket også kommer til at tage nogle kræfter.
Og så alt det sociale, jeg skal kastes ud i igen. Pyh, det er faktisk det sværeste. At skulle snakke om alt og intet, det har jeg hverken lyst eller rigtigt overskud til endnu.
Jeg tror, jeg er godt mør, når vi når enden på dagen imorgen.
Heldigvis begynder jeg blødt op, på halv tid, så i denne uge skal jeg kun arbejde tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-15.
Samtidig med at jeg har det lidt svært med at begynde igen, er det også ok at skulle på arbejde. Ikke fordi, jeg ikke gerne ville være hjemme, for dét vil jeg allerhelst, men ikke på denne måde. Så i virkeligheden har jeg måske brug for at få min hverdag tilbage, så vi kan se fremad igen. Ikke glemme, for det kan og vil vi ikke, men arbejde os videre.
1 kommentar:
Sad netop og tænkte på, at det var arbejdsdag for dig i morgen, og så læser jeg dit indlæg. Det glæder mig, at du er ved godt mod.
Jeg håber, at du får en god dag i morgen.
Knus
A-T
Send en kommentar