Imorges ringede jeg til sygehuset og talte med en meget sød sygeplejerske. Hun kunne sagtens forstå vores frustrationer med det efterhånden lange forløb med at få graviditeten ud af min krop, hvilket stadig ikke er lykkedes, selv efter 3 forsøg med medicinsk behandling. Selvom jeg er bange for det, er det, jeg ønsker nu, en udskrabning, så vi kan få denne del af forløbet afsluttet, og det var sygeplejersken meget forstående overfor. Hun gav os en tid hos en læge imorgen tidlig kl. 9, og så bookede hun samtidig en tid på operationsgangen, så jeg forhåbentlig kan komme til over middag imorgen. Hvis altså lægen siger god for det. Det skal han/hun bare! Jeg gider og orker ikke dette mere, og nu skal det afrundes, så vi kan komme videre fra den fysiske del af processen.
Det er lidt underligt at sidde her og ikke helt vide, hvordan dagen former sig imorgen. Jeg synes, det er lidt uvirkeligt, at jeg måske - forhåbentligt (selvom det også skræmmer mig) - skal i narkose og opereres. Jeg tænker meget på narkosen, på det ukendte i det hele og på, at de bare har at gøre det ordentligt.
Nervøsiteten og sårbarheden fylder godt i kroppen og hovedet, og jeg håber, jeg kan sove i nat. I hvert fald må jeg i seng nu, for dagen imorgen kan godt blive både lang og lidt mærkelig.
4 kommentarer:
Jeg skal tænke på dig i morgen og sende en masse gode tanker i retning af Hillerød. Du ved, at de tog sig godt af mig, så jeg er sikker på, at du vil opleve det lige så rart midt i, at det bare ikke er sjovt at skulle alt det igennem.
Men så får I fred, så I kan komme jer ovenpå det hele.
Knus og tanker
Ann-Therese
Hvordan gik det mon?
Knus
Ann-Therese
Er først lige kommet hjem, og er træt og hviler. Jeg skal nok skrive, kan du tro. Men det gik godt det hele. Tak for dine tanker.
Knus.
Rart med en kort update - når nu vi er nogen der tænker på dig! :o)
Knus
A-T
Send en kommentar