Så ser man mig. Herhjemme igen efter den første arbejdsdag i halvanden måned eller deromkring. Manden spinner ovenpå, og Ida er... ikke hjemme??! Da en af Idas legekammerater blev hentet i børnehaven, ville Ida så gerne med ham hjem at lege. Faktisk havde hun snakket om det allerede imorges herhjemme. Så moren og Thomas aftalte, at Ida da selvfølgelig kunne gå med hjem at lege, og vi kan så hente hende kl. 17. Pludselig blev hun meget stor, hende vores lille pige!
Men at de to er beskæftiget med hver deres, giver jo mig ro. Så jeg vil klaske lidt ud foran pc og tv (skal liiige se afsnit af "Bev" - de ældste afsnit kører på TV2 lige nu, det er lidt sjovt, synes jeg. Og skønt tidsfordriv, når den slags er tiltrængt). Thomas henter Ida, når det bliver tid til det. Så jeg kan bare slappe af et stykke tid. Det er helt i orden.
Aftensmaden står på skøn, thai-inspireret kylling-grønsagsret med kokosmælk, og måske jeg, hvis jeg er rigtig go', slår en dej sammen, der kan hæve i nat, så vi kan få friskbagte boller til morgenmaden imorgen. Hvis jeg er go'...
3 kommentarer:
Ja, du har jo fri i morgen, hvis jeg husker rigtigt.
Se, så er første arbejdsdag overstået og du klarede det. Mon du har fået læst Nynne 3 færdig? Tænkte sådan på dig på de sidste 10 sider. Tror hendes tanker er nogle du kan genkende, eller hva'?
Knus
A-T
Ja, jeg har læste Nynne 3 færdig, og du har så ret; De tanker var meget op ad mine. Egentlig mærkeligt at sådan en "easy-reading"-bog kan blive så seriøs og rammende.
Og hvor trist, den er slut. Jeg vil have meeere af den! :o)
Knus.
Ja, hvor kan man få sit næste Nynne-fix? Helt seriøst ment! De bøger er altså virkelig noget helt særligt, synes jeg.
Overvejer at læse noget Majse Njor.
Knus
A-T
Send en kommentar