Is i maven

Det er lige, hvad vi har: Is i maven. I eftermiddag skal vi til møde med ejendomsmægleren, som skal formidle sælgers svar på vores bud. Vi er ikke i tvivl om, hvad han vil sige: Buddet er i under-kanten, men vi kan forhandle om pris og overtagelse (dvs. højere pris, længere overtagelse).

Vi ved også godt, hvad vi vil sige: Tilbuddet fra os er det, vi har budt og ikke mere. Sådan er dét. Og vi skal under alle omstændig-heder snakke om overtagelse, nu hvor sælger har trukket den så eftertrykkeligt i langdrag.

Vi vil da meget, meget gerne have det hus, men ikke for enhver pris. Vi ved jo ikke for hvad og hvornår vi får vores eget solgt, og det skal jo også betænkes ind i den pris, vi tilbyder sælger. Desuden har vi en anden mæglers ord for, at den pris vi har budt er helt på sin plads.

Så må vi jo se, hvad der sker. Huset har været til salg i 13 måneder, så man skulle tro, de var rimeligt møre. Og da de, der har boet i huset, har betalt det helt af, får de 3-4 arvinger rigeligt at dele. Så skulle man tro, at 100.-200.000 ikke betyder det store fra eller til? Men det kan jo være et spørgsmål om principper.

Vi ser, hvad der sker i eftermiddag.