Vi går på arbejde, hygger med Ida herhjemme og gør alt det, man nu skal i en hverdag. Men inde i hovedet er der ikke andet end graviditet og hus. Og ingen af delene er der noget at rapportere om. Hvilket både er godt og skidt.
Med hensyn til graviditeten er det godt, fordi jeg har det så godt, at jeg somme tider næsten kan blive helt i tvivl, om den er god nok. Men det er den. Jeg mærker bare ikke rigtigt noget til graviditeten (andet end en anelse murren i maven en sjælden gang i mellem, lidt nedsat appetit, stor tørst efter koldt postevand samt en særlig glæde ved appelsiner).
Med hensyn til huset er det skidt, fordi mægleren ikke lader høre fra sig. Jeg har pludselig fået den tanke, at mægleren har bragt det andet par, der også kiggede/kigger på huset på banen, nu hvor vi har givet bud på huset, og måske tager det tid for os at få svar, fordi de er inde over. Jeg ønsker bare, svaret lader vente på sig, fordi sælger tænker.
Uanset hvad er det vigtigste, at jeg er gravid. Som Ann-Therese så rigtigt skriver, skal jeg huske at glæde mig over det spirende liv i maven, og så skal det hele nok gå. Og det har hun fuldstændig ret i. Og dét gør jeg - glæder mig! Vi glæder os. Det er det vigtigste, og det er vi ikke i tvivl om. Får vi huset, bliver vi rigtig glade, får vi ikke huset, skal vi lige bearbejde det, men heldigvis bor vi også godt, hvor vi er nu. Bare der kommer en baby til sommer!
1 kommentar:
Det lyder som om den mægler forstår at spille spillet. Han er jo sælgers mand, og forstår da virkelig at gøre jer møre ved at sige, at 'sælger nok ikke accepterer' og så ikke at vende tilbage den lovede dag.
Tsk tsk!!
Håber at I snart hører godt nyt, for iih hvor er den slags bare en stress-faktor.
Knus
A-T
Send en kommentar