Sikken redelighed

Jeg er nu den heldige "ejer" af et sygt barn OG en syg mand OG en syg mor (som var vores redningskvinde ift. pasning af Ida de sidste dage i denne uge).
Det var planen, at Thomas ville melde sig barn syg, så han kunne være sammen med Ida torsdag, og min mor så skulle være sammen med Ida fredag. Og jeg skulle så på arbejde torsdag-fredag. Men i stedet for at melde sig barn syg, måtte Thomas melde sig selv syg. Han lignede noget, katten havde slæbt ind, da han kom hjem imorges. Min mor ligger i sengen og er dårlig og skriver sms'er til mig, der lyder som om, hun både er på sprut og piller!

Jeg har ringet til arbejdet og fortalt, hvordan landet ligger, og sagt at jeg regner med og håber på at komme på arbejde imorgen, hvis altså Thomas er frisk nok til at tage Ida. Det håber jeg, han er. Snart vågner han, så er jeg spændt på, hvordan han har det. Ellers må jeg jo tage en barns sygedag mere. Det generer mig ikke, men min samvittighed ift. mine kolleger har det rigtig skidt med det. Plus at jeg gerne vil vise dem på arbejdet, selvom de kender mig, at jeg ikke er væk alt for ofte. Så jeg håber på det bedste (at Thomas er frisk nok til at være sammen med Ida).

Ser man på det positive, så er Idas feber faldet fra 40.0 igår aftes til 39.8 imorges og til 38.6 for lidt siden. Dét er i hvert fald den rigtige vej!