Ja, så er der ingen vej uden om - jeg må have mig et par sygedage på mit barn. Ikke nok med, at Ida stadig døjer med sin lungebetændelse, nu har hun også fået feber igen. 39.2 var hendes temperatur inden sengetid. Tænk, feberen kom i det kvarter, jeg lukkede øjnene, mens vi sad sammen til børnetime! Hun har ellers været så glad idag, og så vendte feberen tilbage. Øv.
Planen var nu alligevel at holde en barns sygedag imorgen, da vi skal have checket prinsessen hos lægen pga. lungebetændelsen. Men nu kan det være, at én dag bliver til flere - og så tager vi det med. Mig generer det ikke - jeg vil jo alligevel hellere være hos mit barn end på arbejde. Sikken moral, kan man sige - men så'n er jeg!
1 kommentar:
Håber at hun snart bliver frisk igen. Har selv prøvet at Louis skulle have en omgang penicillin af en anden slags, før det forsvandt. Grunden er at det der først blev givet ikke virkede på den type infektion, som han havde. Det er derfor det kan betale sig, at lægen poder for typen af bakterier.
Knus
A-T, som ikke er på vej nogen steder, men ønskede en god start på uge 5.
Send en kommentar