13 januar 2007

Klister!

Somme tider er det svært at tro sine egne ører.

Som idag, hvor vi var i IKEA, og Ida skulle have skiftet ble. Hun kigger på puslepuden i puslerummet og konstaterer: "Den er rød". Og det er rigtigt nok. Men så er det, man ikke er helt sikker på, hvad man skal tro, da hun bedyrer: "Ikke gul mere" - det var den nemlig, sidst vi var der, og hun fik skiftet ble - og det er i hvert fald 3 måneder siden, hvis ikke mere! Kan hun virkelig huske det??

Eller da vi kom hjem, og jeg i forbindelse med aftensmaden skulle have et fad ud af et skab. I samme skab ligger også en muffin-form, som oprindeligt - i november - blev købt til min kusine Mette som julegave. Ida opdager formen, kommer hen og peger på den og siger "Mettes"! Og hun kender bestemt ikke Mette særligt godt, og desuden er det meget længe siden, vi har haft den form fremme (for længe! Må snart bage nogle muffins)

Snart er det vist tid til at melde det unikum ind i Mensa! ;o)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Wauv - det var da intet mindre end imponerende. Ja, ren klæbehjerne allerede - det er da lige til Mensa!! ;o)
Knus
A-T