Forandring...

... og ikke til det bedre, beskriver bedst Idas tilstand lige nu. Vi har faktisk aldrig oplevet hende syg på denne måde. Måske fordi hun er blevet større og derfor bliver syg på samme måde som store børn og voksne gør?

Hun har det tydeligvis rigtig, rigtig skidt. Hun hoster og temperaturen er pænt over de 39 grader. Og hun klynker, pjevser og græder. Jeg (for Thomas får ikke rigtig lov af Ida) skal være hos hende hele tiden. Hun har absolut ingen appetit, selvom hun jævnligt siger "mad". Der er bare intet, der frister.

Jeg har snakket med vagtlægen i telefon, som mener, det må være en virus. Han gav mig dog lidt vejledning, så vi kan holde øje med, om det evt. skulle være en lungebetændelse. Jeg tror det nu ikke. Tror bare, det er en effektiv virus, som skal gå over med kærlig omsorg og pleje.

Men vi har da hænderne fulde. Især fordi vi skal være hos hende hele tiden, når hun er vågen. Lige nu ligger hun og sover i vores seng, men hun kan vågne når som helst, da hun sover meget uroligt og afbrudt.

Heldigvis er jeg begavet med et par meget betænksomme forældre, som senere kommer forbi med aftensmad til os. Det er så dejligt ikke at skulle tænke på aftensmad også. Alting tager jo tid, og lige nu handler det mest af alt bare om at lægge alle de opgaver til side, som ikke absolut skal gøres idag. Det giver ro i sindet til at pleje den sølle Ida.

***

Nu er kl. 19.40, og Idas temperatur siger 39.9. Synes godt nok, det er meget. Jeg kan altså ikke lide, at den er så høj. Nu er det tredje aften i træk, hendes temperatur ligger alt for tæt på 40. Tror måske jeg ringer til vagtlægen igen, bare lige for at høre, og der er mere eller andet, vi kan gøre.