Imorgen begynder Ida i vuggestue. Og jeg er ved overraskende godt mod. Måske fordi jeg overhovedet ikke kan forholde mig til, at det er imorgen, at det er den første dag i vores "nye" liv. Og kommer jeg til at tænke lidt for meget over det, skifter jeg tankebane. Gider ikke være ked af det.
I stedet prøver jeg at tænke på det spændende i det hele, også de små ting. Hvilken garderobeplads mon Ida får? Og hvilket mærke - måske sommerfuglen eller bolden? Hvilken voksen skal hjælpe Ida med at blive tryg ved vuggestuen? Er der mon nogle børn, Ida har rigtig god kemi med? Hvordan mon det kommer til at gå med Idas middagssøvn?
Lige nu skal vi til at læse i vuggestuens virksomhedsplan og udfylde kartotekskortet til vuggestuen. Vi vil ordentlig tid i seng idag, så vi kan være friske og veludhvilede imorgen.
For imorgen kl. 9.30 begynder Idas vuggestuetid!
1 kommentar:
Kære, søde Pernille
Vidste at jeg kunne regne med dig her midt i min krise - kunne nemlig ikke helt slippe det, men din kommentar hjalp! Tak. (De der fik mig hylet helt ud af den, var faktisk mine forældre - som om nogen burde kende mig, men mente at de forkerte læsere kunne få ondt af det. Det kan de nok have ret i).
Jeg tænker faktisk også på Ida og hendes middagslur. Tænker på om det mon vil lykkes for dem at få hende til at sove. Nogle gange så kan andre få ens børn til noget, som man ikke selv kan - det kender du måske fra jobbet?
Jeg synes det lyder rigtig dejligt, at du kan se frem til noget i morgen - du nævner at du er nysgerrig på hvilket dyr der er på hendes plads, hvilken voksen der skal være kontaktvoksen etc. Det tror jeg altsammen vil være med til at give jer alle 3 en god dag.
I skal vel være der et par timer sammen i morgen uden at gå fra Ida, tænker jeg. En god blid start, som nok skal være starten på noget godt.
Og når Ida finder ud af, hvad vuggestuen har af muligheder for nye kammerater og nyt legetøj, så skal hun nok få det godt dernede.
Men jeg skal tænke på jer alle 3 i morgen kl. 9.30 :o)
Knus
Ann-Therese
Send en kommentar