Tak for dine ord i kommentaren til mit foregående indlæg. Du kan tro, det sætter tanker i gang hos mig.
Jeg er fuldt ud klar over, at det er mig, der er den voksne, mig der har ansvaret for, at Ida får en god start og i det hele taget en god tid i vuggestuen. Det ansvar tager jeg på mig 100%.
Jeg vil virkelig prøve at huske dine ord, når jeg synes, det hele er alt for svært. Du fortæller så kærligt om de ting, Ida blandt andet, måske og forhåbentligt kommer til at opleve i sin vuggestue, og det håber jeg vil hjælpe mig til at se det gode midt i det svære.
For det ER bare ikke så nemt for mig at være så positiv, for jeg har så svært ved at give slip og ved at tingene nu ændrer sig. Sådan er jeg af natur. Jeg har brug for at lære tingene at kende og vænne mig til dem.
Men alt handler jo ikke om mig. Det er jo nok i virkeligheden Ida, der står over for den største ændring i hendes liv indtil videre. Det havde jeg vist lige lidt glemt at tænke på.
Jeg vil dog ikke have dårlig samvittighed over at have det svært med at skulle til at aflevere mit barn i vuggestue. Det er en proces, jeg skal igennem. Men jeg ønsker selvfølgelig på ingen måde at påføre Ida mine svære følelser vedr. hendes start i vuggestuen. Hun skal have en god oplevelse med det, og det er op til mig at hjælpe hende til det.
Jeg tror, Ida vil synes, det er SÅ spændende med alle de andre børn i vuggestuen. Alle de nye oplevelser det vil give hende. Jeg håber, hun får nogle søde små legekammerater, at de voksne er gode ved hende, og at hendes dag bliver fuld af gode oplevelser. Det håber jeg af hele mit hjerte.
Jeg skal bare have lov at vænne mig til det hele.
1 kommentar:
Min kommentar til Pernilles kommentar til min kommentar ;-)
Vel er det ej let at være positiv, når man står over for noget man ikke er tryg ved. Det ved jeg om nogen. Husker du mit, hvad skal vi kalde det… temmelig omdiskuterende dagbogsindlæg på ND mon? Den sag var der også to vinkler på, den positive og den negative og indtil jeg var klar til at acceptere tingene, herskede den negative, fordi det for mig VAR noget møg. Det var heller ikke alle der forstod dét.
Og det er nok derfor det er sundt med andres mening. Så kan man lytte eller lade være som man vil, men at få en anden vinkel på sine tanker, kan være ret godt tænker jeg bare.
Jeg kan læse i det du skriver, at vi to er meget forskellige mht. hvordan man er indstillet til forandring, vi kunne nok få mange timer til at gå med at skrive om det ;-)
Du skriver også at du ikke vil have dårlig samvittighed over dine følelser (have det svært ved at aflevere Ida) Nej fy da. Dårlig samvittighed kan man ikke bruge til noget godt og konstruktivt. Men når du er ked af det og tænker at det hele er noget møg, kan du trøste dig med at Ida nok vil være glad, om end du vil synes det er mægtig svært. Det kan da være en lille trøst.
”Jeg skal bare have lov at vænne mig til det hele” skriver du til slut. Ja bestemt da. Dét skal du. Det er dit liv, din weblog, dig, dit og dine du ved ;-) Nå, min søn kalder.
KH fra Pia
Send en kommentar