Imorgen kl. 9.45 skal vi på besøg i Idas vuggestue.
Jeg har lidt ondt i maven over at skulle derhen imorgen. Nervøs er jeg vel. Tænker meget på det.
Det er mærkeligt, at om meget kort tid skal jeg aflevere mit barn der, i hænderne på fremmede, i et fremmed hus. Jeg har været hjemme med Ida så længe, og alligevel kommer det nærmest bag på mig, at det nu er tid til, at hun begynder i vuggestue. Mit lille, store barn!
Det er underligt at skulle være "en af forældrene". Jeg plejer jo at være en del af det personale, som tager imod de små mennesker, som begynder i vuggestue.
Jeg er nervøs over at skulle gå ind ad døren imorgen, finde den rigtige at snakke med og ikke føle det hele alt for akavet.
Jeg håber sådan, at de har styr på, at vi kommer, og at de tager imod os ligeså varmt, som de har gjort det, når jeg har talt i telefon med dem. Det betyder så meget for mig, at vi får en god oplevelse.
Imorgen skal vi bare være der en times tid, Ida, Thomas og jeg. Vi får en rundvisning i huset, får snakket lidt om indkøring og evt. spørgsmål, vi og de måtte have og den slags. Imorgen er bare et lille for-besøg, Ida har pladsen i vuggestuen pr. 1/8.
Jeg kan mærke, det er svært at sætte ord på, hvad det egentlig er, jeg føler omkring besøget imorgen. Jeg kan ikke komme det nærmere, end at der er en nervøsitets-uro i min krop og i mine tanker.
3 kommentarer:
Kære Pernille
Jeg håber at det bliver en god oplevelse, så du kan nyde de sidste måneder uden vuggestue.
Men mon ikke at de (som du) er så professionel, at det bliver et rart besøg?
Knus
A-T
Hvordan gik det så? Har sådan tænkt på dig i dag og kigget forbi flere gange.
Håber at det gik godt - men jeg ved jo at der er liv i dig, så mon ikke det var ok? ;o)
Knus
A-T
Hej Pernille. Hvordan mon det gik? Spændt på at høre om jeres besøg! Kigger ind imorgen, når vores gæster er gået. KH fra Pia
Send en kommentar