29 juni 2006

Hvad nu hvis...

Hvad nu, hvis de voksne i Idas vuggestue ikke forstår, at Ida siger "ik' li' "? At der er nogle ting, hun pludselig er utryg ved eller bange for? Hvad nu, hvis hun ikke synes, hun kender de voksne godt nok til at sige det til dem og søge "beskyttelse" hos dem, når hun bliver utryg eller bange? Og hvad, nu hvis hun ikke føler tryghed ved eller føler sig knyttet til bare én af de voksne, så hun i det mindste der kan søge ro og omsorg?

Jeg ved godt, at det med tiden kommer, at Ida knytter bånd, men hvad med i starten? Hvor de voksne stadig er fremmede, - søde, men fremmede?

Jeg er så bange for, at min lille pige skal gå og være utryg, bange eller ked af det uden at få hjælp, fordi hun ikke føler nærhed eller tryghed nok ved nogen af de voksne, eller fordi de voksne ikke forstår Idas ord eller signaler.

Jeg er sikker på, at de voksne i Idas vuggestue er både søde, dygtige og erfarne, og da jeg har stor erfaring med arbejdet i en vuggestue, ved jeg godt med mit hovede, at de nok skal tage sig godt af mit barn.
Men i denne situation, nu hvor jeg selv skal til at aflevere mit barn, er jeg altså ikke pædagog, men MOR. Og så er det ikke min fornuft, der dominerer, men mit - blødende - hjerte.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg kom til at tænke på dig i morges. På hvor mærkeligt (og svært!) det må være at aflevere sit efterhånden store barn. På hvordan det er en anden situation du står i, end den jeg stod i, da Louis var 8 måneder.
På den anden side kan man sige, at vores børn nu er store nok til at give udtryk for, hvad de ønsker og ikke er trygge ved, fordi de nu da har lidt sprog at gøre godt med.
Men sjovt kan det umuligt være for dig. Så jeg tænker på dig!
Men er det allerede? Kan ikke huske datoen...
Knus
A-T
PS: Også lige en kommentar til det med trælegetøjet, som jeg også synes er bedst. Fx har min søster og jeg til sammen næsten alle BRIO ting fra da vi var små. Og det ser stadig temmelig nyt ud, og det til trods for, at det nu håndteres temmelig hårdhændet af 2. generation. Så BRIO/trælegetøj er klart det bedste.

Prinsessepius sagde ...

Søde du, sådan tror jeg alle tænker. Men du må også gi' Ida lidt "credit" - hun er snart en stor pige, der nok skal finde én hun kan holde sig til. Jeppe fandt Mette, selvom hun "bare" er medhjælper og det er noget jeg tror sker automatisk. Nå man er bange eller utryg, så søger man hen hvor der er mest trygt, midt i alt det utrygge. Tror også sagtens at de vil forstå hendes sprog. Ellers spørg når du henter hende, OM der var noget dén dag de ikke fattede. Det er klart du er spændt og lidt nervøs og jeg synes også det var SVÆRT at afleverede (græd oppe i Brugsen, fordi damen spurgte om vi skulle holde fødselsdag sinde jeg købte alle de kager (til vuggestuen!) "Neeej, det er til min søns stue, han er lige startet i vuggestue!" Og SÅ vrælede jeg! Købte ny mobil for at den IKKE måtte svigte hvis de ringede efter mig! Hehe... og Jeppe lækrte dem hurtigt at kende og blev meget hurtigt glad for det! Spild ikke din tid med at bekymre dig om noget der måske går smaddergodt :-) Knus fra Pia

Prinsessepius sagde ...

Og forresten... Er færdig med Dreamcatcher og ja, hvad skal jeg kalde den...? Lidt mystisk. Spændende. Okayklammo. Man skal i hvert fald have en god fantasi, telepati pga. en virus bragt her til af aliens. Jagten på en alien der har besat en af heltene. Jo jo du... jeg var fint underholdt! KH Pia

Prinsessepius sagde ...

Og forresten... Er færdig med Dreamcatcher og ja, hvad skal jeg kalde den...? Lidt mystisk. Spændende. Okayklammo. Man skal i hvert fald have en god fantasi, telepati pga. en virus bragt her til af aliens. Jagten på en alien der har besat en af heltene. Jo jo du... jeg var fint underholdt! KH Pia