20 december 2012

Julestjernegod

Jeg kan en skærekage, jeg som regel bager til jul. Så blød er den og smager så dejligt af jul, med lidt bid af valnødder og saft af æbler. Og så et lille drys sne på toppen. Uuhhmm.

Julekage

2 æg, 175 g. sukker, 2 æbler, 60 g. valnødder, 100 g. fromage frais el. lign., 200 g. hvedemel, ½ tsk. salt, 1 tsk. allehånde, 2 tsk. kanel, 3 tsk. bagepulver. Flormelis til pynt.

- Æg og sukker piskes godt.

- Valnødderne hakkes groft. Æblerne skrælles og rives groft.

- Æbler og valnødder tilsættes æg-sukkerblandingen.

- Fromage frais tilsættes, og herefter tilsættes de resterende ingredienser.

- Dejen vendes roligt og grundigt sammen.

- Et tærtefad fores med bagepapir og dejen hældes heri.

- Bages ved 175 garder alm. ovn i ca. 45 minutter.



Ingen kommentarer: