Og børnene er så søde, når de kommer til vores dør. Så står de derude, klædt ud som hekse, monstre og andre uhyggelige skabninger, og siger "Slik eller ballade!" De får lidt slik i poserne, og inden de går, siger de alle pænt tak, og mange roser vores udsmykning. Så søde de børn er, altså!
I år var Ida til Halloween-arrangement med pigerne fra klassen. De blev hentet i samlet flok i sfo'en, hvorefter de gik hjem til en af pigerne, hvor flere forældre var samlet. De spiste ulækker mad (orme, børnefingre og tarme) og gik så ud og ringede på hos folk. Ida siger, alle er søde, når man ringer på, også selvom det ikke er alle, der har slik at give. Det er også ligemeget, bare børnene føler, de bliver venligt modtaget.
Ida var vanen tro klædt ud som heks, og en af mødrene havde malet hende flot.
Jeg kender ingen dejligere heks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar